Din pålidelighed - dine interessenters sikkerhed

For nogle virksomhedsstørrelser er det lovpligtigt med revision eller anden erklæring af virksomhedens regnskaber. Udvidet gennemgang, review og erklæringer er tilpasset de behov mindre og mellemstore virksomheder i Danmark har.

Årsregnskabet understøtter din virksomheds troværdighed og kreditværdighed, selvom din virksomhed ikke er underlagt revision.

Du kan vælge at underbygge tilliden ved at få en erklæring til årsregnskabet. Vi tilbyder dig fire forskellige erklæringer på dit årsregnskab. Dit valg bør ske ud fra:

  • en konkret vurdering af din virksomheds behov
  • lovens krav
  • det signal, som du ønsker at sende til omverdenen – fx til din bank samt kunder og leverandører.

Forskellen mellem erklæringstyper

Assistanceerklæring

Vi hjælper dig med at opstille årsregnskabet i henhold til lovgivningen. Ved assistance giver vi en erklæring uden sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet, da vi ikke udfører kontroller af oplysningerne i regnskabet.

En godkendt revisor kan dog ikke afgive en assistanceerklæring, hvis regnskabet indeholder åbenlyse fejl.

Review

Et review giver begrænset sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet. I et review tager vi udgangspunkt i oplysningerne fra dig, og gennemgangen af regnskabet er primært baseret på analytiske handlinger og forespørgsler til dig.

Vi foretager kun yderligere kontrol af oplysningerne, hvis analyserne og forespørgslerne giver anledning til det.

 

Udvidet gennemgang

Udvidet gennemgang giver begrænset grad af sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet.

I en udvidet gennemgang tager vi udgangspunkt i oplysningerne fra dig, og gennemgangen af regnskabet er primært baseret på analytiske handlinger og forespørgsler til dig.

For at opnå yderligere sikkerhed i forhold til et review gennemfører vi derudover en række specifikke supplerende handlinger.

 

Revision

En revision giver højeste grad af sikkerhed for oplysningerne i årsregnskabet.

Ved revision foretager vi analyser og forespørgsler til dig samt relevante kontroller af væsentlige poster i regnskabet ved eksempelvis fysisk kontrol, observationer, indhentelse af eksterne bekræftelser med videre.

Kontrollen af oplysningerne udgør en stor del af arbejdet i en revision.

revisor årsregnskab

Vi står klar til at hjælpe dig

Ring, skriv eller kig forbi til en snak om, hvilken erklæringstype, som skaber mest værdi for din virksomhed.

Vi er altid klar til en uforpligtende snak.

Kontakt os her